Oplever du også tit at du i en travl hverdag kommer til at tilsidesætte dine plejerutiner? Når det har været en lang dag, så skipper du måske lige makeupfjerningen og gemmer renserutinen til en anden dag. Står du op en dag om morgenen og tænker at du godt kan udskyde det bad der til næste dag, for så kun at fortryde når det så er tid til badet senere og du virkelig ikke længere kan springe over?
Når vi halter lidt på vores regulære hverdags rutiner, bider det os ofte bagi. Når du lader makeuppen være for mange gange i træk, ved vi jo godt hvorfor der pludselig opstår flere bumser end sædvanlig. Vi ved jo også godt at håret ikke bliver mindre fedtet og slasket af den store mængde tørshampoo som holder badet på afstand. Med en nem og hurtig rutine i dagligdagen, vil det blive nemmere at overskue de simple ting som gør en forskel.
Effektiviser din rutine så den er lavpraktisk og hurtig
Det hele gælder om at effektivisere din rutine. Det gælder om at have få men effektive produkter, så processen ikke er kilometer lang, og at have det let tilgængeligt. I badet kan du fx pleje dit hår med den lækre resistance serie fra kerastase, uden at det behøver kræve en masse ekstra produkter.
Er du typen som hader at fjerne makeup og som altid glemmer at rense huden? Prøv at kig efter makeup som er nemt at fjerne, og anvend en makeuprenser som føles rar og samtidig er effektiv. På den måde bliver makeupfjerningen nemmere for dig. Et tip til hvis du ikke er så vild med at skulle vaske ansigtet i vasken, er at have vaskeklude ved hånden. Med en god rens du kan anvende efter du har fjernet makeup, skal du blot påføre en creme og så er du good to go, uden en lang række steps du skal igennem.